Strandene
Hvis du er på flugt fra en grå dansk vinter, så er det bare med at pakke ud i en fart og sætte kursen mod den solbeskinnede strand. Hele 36 kilometer strand venter i Hurghada-området og langt de fleste hoteller og resorts har privat strande, så risikoen for fluepapir er ganske lille. Til gengæld kan du arrangere junior en ridetur på kamel.
Er du udkig efter mindre turistede strandstykker, så findes de både syd og nord for Hurghada, men forvent ikke samme komfort som hotelstrandene. Og ærlig talt. Er man på ferie med børn, så må det gerne være lidt nemt og lækkert.
Besøg mini Egypten
Hurghada har et fint museum, som er lige i børnehøjde og kombinerer sjov med læring. Mini Egypt er et udendørsmuseum, som har modeller af mere end 60 af Egyptens mest berømte bygninger i små størrelser.
Så her behøver man ikke rejse ørkensandet tyndt, men kan se modeller af pyramiderne, Karnat templet, Kongernes Dal, Sfinksen, templet i Luxor og meget mere fra den rige ægyptiske historie og fortid.
Museet hedder Mini Egypten, men flere af modeller er meterhøje, hvorfor både børn og voksne vil imponeres, og man kan snyde lidt med fotoskyderiet til feriesamlingen.
Det er dog ikke et legeland, hvor man kan rende rundt. Museet er fascinerende for børn, men ikke en legeplads. Museet er kørestol venligt.
Makadi Vandleg
Skal der mere fart over feltet på dagens underholdsprogram, så køb billet til Makadi Vandleg. Det er et af Egyptens største vandleg med god mulighed for at slippe familiens vandhund eller fartdæmon løs.
Vandlandet er opdelt i områder, så der er mere livlige områder for voksne og store børn med halsbrækkende vandrutsjebaner og andre vandaktiviteter. De små kan finde leg og lidt mere ro på i et dedikeret område til familiens mindste. Dette område har pirattema og en meget doven kunstig flod, så alle kan være med.
Du kan tilmed bo på hotel i dette store vandland og nyde de mere end 50 forskellige rutsjebaner, hvoraf den længste er hele 126 meter lang.
Hvis ikke ungerne er trætte og møre efter sådan en badedag, så er der ingen retfærdighed til. Og de voksne gaber nok også tidligt på aftenen.
Hurghada har andre vandlande som Sindbad og Primasol parkerne.
Se fiskene tæt på
Det røde hav er ideelt til dykning og snorkling, men hvis børnene ikke helt har alderen til den slags eventyr, så kan man stadig se områdets flotte, farverige fisk helt tæt på.
Hurghada Grand Aquarium har 24 store akvariums og tanke fyldt med fisk og andre havdyr, der har hjemme i det røde hav.
Mere end 1200 forskellige arter venter her i et sandt undervandseventyr for de nysgerrige børneblikke.
Se hajer, rokker og rør ved akvariets beboere i de særlige små tanke, hvor man kan klappe en fisk på ryggen.
Afsæt tre-fire timer til at se det røde hav trygt bag glas.
Kunst i sand
Har du nogensinde forsøgt at bygge sandslotte til de små på stranden? Det er ikke let, og det kommer helt sikkert aldrig til at ligne det kongeslot med fem tårne og voldgrav, som du havde forestillet dig.
Læg i stedet en udflugt en halv dags tid ind i ferien og se fornemme sandskulpturer fra kunstnere, der virkelig har styr på at bygge med sand.
Her venter hele 42 enorme skulpturer og 17 store relieffer kun bygget i sand med vild præcision.
Skulpturerne er bygget af kunstneriske ildsjæle og må naturligvis ikke hverken røres eller klatres på, men alene at se iderigdommen og udførslen af pyramiderne og gudestatuer i metermål kun i sand er ganske enkelt imponerende.
Museet har desuden optrædener, hvor talentfulde børn opfører forskellige danseshows og teaterforestillinger.
Flere spændende rejseartikler
Betragt bedårende Barcelona fra en bakketop
Barcelona er en af Europas mest fascinerende byer på grund af kultur, fodbold, Gaudi og sine hemmeligheder. Kunst, kultur, arkitektur, bjerge og strand. Få byer har som Barcelona en så mangfoldig palet af attraktioner til dens mange besøgende.
Fed ferie i Bologna
Bologna har ry for at være en af Italiens mest interessante byer. De lokale er venlige og åbensindede. Maden er pragtfuld, og byen er fuld af seværdigheder og mulige gøremål.
Hole-in-one i smukke Alicante
Alicante er for golfentusiaster og alle andre der elsker sol og sommerdage