
Endeløse, kridhvide sandstrande
Man niver sig selv en ekstra gang i armen, når man ligger her på en af Kenya Kystens endeløse strande. Der findes intet mindre end 536 km af slagsen, og mens man ligger her kan man nyde udsigten til det krystalklare vand. Kort fortalt er det et ægte Bountyland med vajende planter, hvor livet går sin stille gang. Kystens tropiske klima skaber de ideelle betingelser for en dejlig solferie med en gennemsnitstemperatur på 30 grader.

Kenya Kystens endeløse strande med kridhvid sand og krystalklart vand.
Mombasa – en smeltedigel af kultur og oplevelser
Selvom det kan være fristende at holde pladsen på solstolen, hvor kun besøgende abeflokke i omkringliggende træer truer med at forstyrre, så byder Kenya-kysten også på masser af eventyr. Bare køreturen ind til Mombasa er et show i sig selv, hvor en stor del af strækningen er fyldt med et virvar af mennesker, knallerter og interimistiske butikker, som rummer alt fra kød til teknik og kjoler. Du finder garanteret hurtigt ud af, at du næsten i det mindste blikskur kan betale via telefonen, og den lokale variant af Mobilepay er udbredt, ligesom mobiltelefoni er en indgroet del af hverdagen for mange kenyanere. Derfor er dækningen også god næsten overalt.
Travlheden gør, at man næsten længes tilbage til kysten, men også kun næsten, for selve Mombasa er en festlig blanding af kulturer, som historisk strækker sig tilbage til de mange handelsrejsende, der fandt vej til denne del af kysten. Slavehandel var en del af forretningen her, mens for eksempel også krydderier blev handlet flittigt. Her er det værd at besøge nutidens kryddeributikker og grøntmarkederne, hvor du for forsvindende små penge kan købe friske og lækre smagsprøver. Når du bevæger dig rundt i byen, så er du nødt til at svinge forbi både UNESCO-fæstningen Fort Jesus og byens vartegn, som er en port af gigantiske stødtænder henover en af hovedfærdselsårerne. Et andet must er et kig indenfor i et hindu-tempel, som er et eksempel på de mange kulturer, der har sin gang sammen her. De kulørte og drabelige malerier på væggene inspirerer til fortællinger.

Rejs med Bravo Tours direkte til Kenya Kysten fra Billund Lufthavn.
Under havets overflade
Når stranden og bylivet har taget pusten lidt fra dig, så bør du ikke snyde dig selv for at kigge nærmere på, hvad havet rummer. Fra strandkanten tilbyder lokale en lille og meget uofficiel rundvisning helt inde ved kysten, hvor du ved lavvande kan se søpindsvin, muslinger og andre havdyr, der indtager de første små koralrev. Her er prisen absolut til forhandling, og der er bestemt også forskel på kvaliteten, så hvis du vil have den gode oplevelse, er det med at tage ned på udflugten nær grænsen til Tanzania. Her sejles ud på en mindre træbåd, hvorfra der er mulighed for at snorkle, og selvom køreturen er bumlet, så er det helt fantastisk at opleve synet af de farvestrålende fisk og koralrevet under vandet. Her gemmer sig en helt ny verden.

Kombiner badeferien med safari på bedste vis ved Kenya Kysten.
En safari – en af verdens ypperligste oplevelser
Og lige som man tror, at Kenya ikke kan blive bedre, så kan man jo vælge at kombinere ens ferie langs kysten med vilde safaridage på den afrikanske savanne. For når man ser solen stå op over savannen, dyrene vågne og geparden smyge sig over sletten, så er det igen svært at forstå, at man er i et paradis, der faktisk findes.
Bravo Tours flyver fra Billund den 7. januar, 21. januar, 4, februar og 4. marts. Der er mulighed for at kombinere ferien langs kysten med safari. På Kenya Kysten bliver du mødt af Bravo Tours’ dansktalende rejseledere.
Læs mere på https://www.bravotours.dk/safari/kenya/kenya-kysten/
Flere spændende rejseartikler

Havskildpadder, strand og pyramider tæt ved Cancún i Mexico
På Yucatán-halvøen ved det caribiske hav finder man Mexicos smukkeste strande.

Maldiverne er for vandhunde og badedyr
Bare ved tanken om ’Maldiverne’, så har man mentalt pakket badetøjet, ikke sandt?

Tag på Hollywood-safari i Phuket
Du kender almindelig safari og måske sæl-safari fra danske breddegrader. Fotosafari i Europas storbyer, men hvad med Hollywood-safari? I Thailand. Phuket har nemlig dannet fotogen ramme om en lang række kendte Hollywood-produktioner i tidens løb.