Lanzarote er den fjerde største af De Kanariske øer. Den er ikke lige så velbesøgt som blandt andre Gran Canaria og Tenerife, men det er blandet dens status som fortsat forholdsvis uopdaget, der var medvirkende til, at Lonely Planet i 2018 havde Lanzarote på en andenplads over rejsedestinationer, hvor du får mest værdi for pengene.
For det er som om, at pengene rækker lidt længere på Lanzarote, hvor der venter store oplevelser forude. Det største trækplaster er naturligvis det behagelige klima, der sikrer sol året rundt, og hvor forskellen på middeltemperaturen mellem vinter og sommer blot er otte grader. Så uanset om du søger væk i de kolde danske vintermåneder eller tager af sted i sommerferien, så er Lanzarote garanti for sol. Og når der først er sagt sol, må der også siges strand.
Lanzarote har nogle af de mest storslåede sandstrande, du kan forestille dig med alt fra krystalklart til smaragdfarvet vand. Den mest yndefulde findes på øen La Graciosa, der er en lille sejltur fra Lanzarote. La Francesca er navnet, og det menes, at det var den strand, der i sin tid inspirerede Robert Louis Stevenson til at skrive skatteøen.
Lanzaruten
På mange måder er Lanzarote sin helt egen skatteø, og det gør sig også gældende, når det handler om arkitektur, historie og natur. Kunstneren Cesar Manrique har om nogen været med til at sætte sig præg på øens store forandring i de sidste 100 år. Manrique var en multikunstner, der blandede sin kunst med naturen med stor respekt for det landskab, og de traditioner der var gældende på øen, og hans mange værker har skabt Manrique-ruten, der strækker sig fra det nordlige Lanzarote og ned gennem øen. Følg ruten, og du vil se Lanzarote åbne sig på en helt ny måde.
Gør et hold på vestkysten for ved selvsyn at bevidne, at øen rummer meget mere end hvide sandstrande, når du lægger vejen forbi Timanfaya Nationalpark og Montanas del Fuego, ildbjergene. Parken er rig på uberørte vulkaner og lavamarker, der minder besøgende om, hvordan øen tog sig ud for omtrent 300 år siden, da lavaen størknede og lagde sig ned over landskabet som et flerfarvet tæppe. En uberørt perle, hvor du kan iagttage det Mars-lignende landskab og mærke naturens imponerende kræfter, når varmen fra den slumrende vulkan siver op langs klipperne og indkapsler selve følelsen af Lanzarote.
Det aktive ferieparadis
Club La Santa på Lanzarote er verdens største kompleks inden for aktiv ferie og byder på et utal af muligheder for både unge og ældre hele året rundt.
I omtrent 40 år har Club La Santa været selve definitionen på en aktiv og solrig ferie. Det store sportskompleks, der åbnede helt tilbage i 1983 er kun blevet større med årene og tilbyder i dag flere end 80 forskellige sportsgrene og 500 ugentlige aktiviteter, så der er noget for enhver smag, uanset om du er til tennis, badminton, løb, cykling, svømning, windsurfing, fodbold, fitness, golf eller squash.
Udover en aktiv ferie er der også masser af muligheder for at får en social oplevelse ud af rejsen. Noget af det der gør resortet særligt, er den specielle sociale ånd, der er på stedet. Du kan selvfølgelig vælge selv at tage af sted på en længere cykeltur rundt på vulkanøen eller spille en tenniskamp mod din familie eller vennekreds, men der er masser af turneringer og hold dagligt, som du kan deltage i og dermed møde andre aktive rejsende, ligesom flere end 40 guider og instruktører er klar til at give dig sparring og gode råd, hvis du har brug for træning i en given sportsgren.
Og med sin beliggenhed ud for den afrikanske vestkyst, så er du sikret et klima, der årligt byder på over 300 dages solskin, men hvor det aldrig bliver hverken for koldt eller varmt til at hoppe i shortsene og få pulsen op.
For folk i alle aldre
Når pulsen skal ned igen, så er der selvfølgelig også mulighed for at tage en puster og bare nyde det gode klima og dase ved poolen, mens der kommer lidt kulør i kinderne. Skal der kobles helt af, så er der også en større spa- og wellness-afdeling, hvor der er mulighed for at pleje både krop og sjæl med lidt tiltrængt selvforkælelse, ligesom smagssanserne også nyder godt af både det spanske og internationale køkken, som resortets restauranter tilbyder sine gæster.
De mange faciliteter gør Club La Santa til et yndet tilflugtssted for professionelle atleter, der særligt søger mod de varmere himmelstrøg på træningslejr op til en ny sæson, men du behøver bestemt ikke være professionel sportsudøver for at få noget ud af resortet. Alle former for sportsgrene kan dyrkes på alle tænkelige niveauer, og alder er bestemt ingen hindring, hvad enten du hører til blandt familiens ældste eller yngste. Club La Santa har et væld af aktiviteter, der også er målrettet børn, så selv de yngste kan opleve glæden ved en aktiv ferie for hele familien.
Flere spændende rejseartikler
Aktiv ferie: Fuerteventura
Den næststørste af De Kanariske Øer er et sandt slaraffenland for dem, der søger den aktive ferie. Her kan motionister i alle aldre og på alle niveauer dyrke alverdens former for sport hele året rundt.
Det eneste en ferie på Gran Canaria kræver er badetøj og solcreme
Det er danskernes foretrukne ø af De Kanariske Øer – ganske givet fordi den har det hele.
Tenerife for feriegæster og naturelskere
Sandstrande, varmt klima og et dramatisk landskab. Det er ikke uden grund, at mange vender tilbage til Tenerife.