
Natur og kultur i højsædet
Tag nu for eksempel udkigsposten Mirador de Gibralfaro. Malagas med afstand smukkeste sted at betragte byen fra. Om sommeren kan der godt blive lidt trangt på toppen af bjerget, når alle vil op og se enten solnedgang eller solopgang, men om vinteren er det en helt anden snak. Det er dog ikke ens betydende med, at der bliver mindre kønt om vinteren – tværtimod.
Det er lidt samme historie med byens mange fascinerende museer. I alt er der 36 styks at vælge imellem, og de er næsten allesammen gratis at besøge om søndagen. Medmindre du er meget kulturelt anlagt, så når du næppe alle 36 i ét hug, men et besøg forbi Picasso-museet er næsten en nødvendighed. Det er en langt mere behagelig oplevelse at besøge dette ikoniske museum uden for højsæsonen, da der er bedre tid og plads til at nyde alle Picassos ikoniske værker.

Den lysende tid
Malagas stigende popularitet som turistdestination skyldes, udover de behagelige temperaturer, især byens centrum og de mange flotte, gamle bygninger.
Den 350 meter lange shopping-gade Calle Larios er byens bankende hjerte, og den er mindre travl om vinteren. Her kan du finde alt, hvad hjertet begærer, og om aftenen, når mørket sænker sig, lyser gaden smukt op. Hver aften omkring jul er der imponerende lysshows akkompagneret af musik, der bringer julehumøret frem. De står på frem til den 6. januar, hvor spanierne fejrer Helligtrekonger og giver hinanden gaver.
Generelt er tiden omkring julen en ekstrem smuk periode at besøge Malaga i. De lokale går meget op i at fejre højtiden, hvor de skaber en helt særlig stemning, der spreder sig rundt i selv de mindste afkroge af byen.

På ski nær Malaga
Men det er nu ikke kun i december, at Malaga er noget for sig. Selvom byen ligger på Solkysten, er der også mulighed for at kombinere sol og uovertrufne kulinariske oplevelser med en dejlig skitur. Kun to timer væk ligger bjergkæden Sierra Nevada, der bedst kan oversættes til snedækket bjerg, og det er da også et meget passende navn. Bjerget er næsten altid dækket af sne fra november og helt frem til begyndelsen af maj måned. Med over 100 pister og 37 lifter er der rigeligt at give sig til for både nybegyndere og de mere øvede. Hvad kan egentlig slå at starte morgenen med en tur på stranden og slutte eftermiddagen på en bjergtop, susende ned ad pisten med solen i ansigtet og udsigt over Middelhavet? Malaga kan det hele - især om vinteren.
Flere spændende rejseartikler

Betragt bedårende Barcelona fra en bakketop
Barcelona er en af Europas mest fascinerende byer på grund af kultur, fodbold, Gaudi og sine hemmeligheder. Kunst, kultur, arkitektur, bjerge og strand. Få byer har som Barcelona en så mangfoldig palet af attraktioner til dens mange besøgende.

7 grunde til Alanya er et hit for børnefamilier
Her er ikke færre end ti grunde til at pakke rejsekufferten for hele familien og komme afsted til den børnevenlige tyrkiske feriedestination, som er blevet danskernes mest populære i Tyrkiet.

Chania lever godt med turisterne
Man kan stadig finde det lokale islæt i danskernes favoritby.