Det er, som man siger på italiensk, un colpo d’occhio – det vil sige ’et forbløffende syn’ - der møder én i Pisa, når man træder ind på byens berømte plads, Piazza dei Miracoli, Miraklernes Plads. Her vil man blive præsenteret for tre berømte bygninger: Domkirken Santa Maria Assunta, der blev påbegyndt i 1064 og færdiggjort i 1118. Hertil kommer dåbskapellet, der er en rund bygning i hvidt marmor, som blev påbegyndt i 1152 og fuldført i slutningen af det 14. århundrede samt, til sidst, men ikke mindst, kampanilen – bedre kendt som Det skæve Tårn – hvis konstruktion blev afsluttet i 1173.

Historien om det, som bliver kaldt ”verdens mest berømte tårn”, er velkendt. Allerede inden tårnets færdiggørelse blev det klart, at noget var, som det ikke skulle være. Den undergrund, hvorpå tårnet blev opført, var næsten den værst tænkelige, idet der tidligere i dette område havde ligget noget, der mest af alt mindede om en sump. Undergrunden bestod især af kalkholdigt sand og fugtig ler. Det var derfor ikke underligt, at undergrunden langsomt begyndte at give efter, hvorefter det 58 meter høje tårn begyndte sin hældning i sydlig retning. Lidt efter lidt, centimeter efter centimeter, dag efter dag … hvem ved, måske for at opnå den verdensberømmelse, som det senere fik i så stort mål.

Gennem mere end otte århundreder har tårnet således været genstand for minutiøse observationer fra en lang række eksperter. Af samme grund har Pisas berømte attraktion ingen tekniske hemmeligheder længere: det er på otte etager, har en diameter på 20 meter, vejer 14.000 tons og udøver et overfladepres på 50 tons per kvadratmeter.

Allerede få år efter tårnets færdiggørelse – i slutningen af det 2. århundrede – blev den første ekspertgruppe nedsat, som skulle prøve at redde tårnet fra ruin. Siden da er yderligere 16 kommissioner og ekspertgrupper fulgt efter gennem tiden – alle med den samme målsætning: at stabilisere det hældende tårn.

Mange eksperter mener, at tårnets redning blev, at man efter bygningen af den fjerde etage måtte holde en pause på grund af manglen på byggematerialer. Denne pause kom faktisk til at vare et helt århundrede. I den tid havde terrænet mulighed for at blive mere kompakt, hvilket angiveligt havde en positiv indvirkning på terrænet, hvor tårnet stod.

Da byggeriet blev genoptaget fra fjerde etage, var tårnet som sagt allerede begyndt at hælde. Derfor besluttede man at iværksætte en modvægt i forhold til den modsatte side af hældningen. Det betyder, at tårnets akse rent faktisk har en form, der næsten minder om en banan.

Det sidste storstilede stabiliseringsprojekt blev afsluttet i 2002. Siden da er der blevet udviklet en imponerende kontrolteknologi, der konstant overvåger tårnets hældning. Besøger man Pisa, må man ikke snyde sig for en tur op i tårnet. Her vil man kunne mærke, hvorledes hældningen konstant trækker én i en bestemt retning.

Centrums diskrete charme

Langs Piazza dei Miracoli løber en tre meter høj bymur. Den kan ligeledes besøges, og den giver en fin udsigt til den berømte plads.

Ud fra et turistsynspunkt er Pisa lig med det skæve tårn. Når de mange turister har set pladsen og tårnet og taget det obligatoriske foto, hvor en person har taget opstilling for at støtte tårnet, rejser de ofte hjem igen.

Pisa historiske centrum har dog også en diskret charme. Her fornemmer man noget af det klassiske Toscana – om end ikke i samme grad som i Firenze eller Lucca. Pisas centrum byder dog på et rigt forretningsliv med gode spisesteder og mange hyggelige cafeer.

Man kan spadsere hen over Piazza dei Cavalieri og se den smukke indgang til Pisas berømte universitet, La Normale, et af Italiens mest prestigefulde af slagsen. Eller man kan besøge et af byens mest kendte museer, Museo delle Navi Antiche di Pisa (Museet for Pisas Antikke Skibe), på adressen Lungarno Ranieri Simonelli 16, hvor en lang række gamle skibe er udstillet. Museet fortæller således også historien om forholdet mellem Pisa og havet, det vil sige havet i form af Arno-floden, der som bekendt løber gennem store dele af Toscana.

At spadsere langs Arno-floden og stoppe op for at nyde synet af de farvede huse langs floden, der spejler sig i vandet, bør ligeledes stå på den besøgendes to do-liste. Og apropos området langs floden, så må kaffetørstige ikke gå glip af et besøg på Pisas berømte antikke cafe, Caffè dell’Ussero, der første gang slog dørene op i 1775. Cafeen er fuld af historie, og i bunden af cafeen kan man se en række smukke gamle sort-hvide fotos, der beretter om svundne tider, her skulder om skulder med Arno-floden.