
Alcatraz
’Welcome to the Rock!’ Sean Connerys legendariske citat fra filmen ”The Rock” har kun været med til at gøre den ikoniske klippeø Alcatraz endnu mere berømt. Oprindeligt blev øen anvendt som fængsel af først hæren og siden FBI, men i dag er det en af San Francisco og Californiens fremmeste turistattraktioner. En attraktion der kan spejdes fra byen af, men som du bør unde dig selv at se på tætteste hold. Det er et fængsel, der har haft prominent ”besøg” i form af blandt andre Al Capone, og fra hvor det aldrig officielt er lykkedes fanger at flygte trods flere storstilede flugtforsøg. Tag med på en rundtur til dette mytiske fængsel og genoplev derigennem en stor del af USA’s historie, når du vandrer rundt blandt fængselscellerne på klippeøen med udsigt til San Francisco i baggrunden.

Klippeøen med fængslet Alcatraz er en af San Franciscos store attraktioner.
Golden Gate Bridge
Det vel nok mest kendte klenodie overhovedet. Også selvom broen ikke er gylden, som navnet antyder, men derimod orange-rødlig. Det siges at være den mest fotograferede bro i verden, og du kan faktisk ikke undgå at se den på din tur til San Francisco. Du kan både køre, cykle og gå over den, og det skal du gøre, men den bedste oplevelse får du ved at betragte den på afstand. Der findes flere flotte udkigsposter udover broen med byen i baggrunden, og den er både smuk med en solnedgang i baggrunden og med lyset fra det pulserende natteliv i storbyen. Udsigten fra Hawk Hill er den mest storslåede. Du kan omvendt også overveje at kombinere det med et besøg på standen Baker Beach for en anderledes oplevelse, hvor du ser monumentet nedefra, mens bølgernes brus skaber lydtæppet.

Den offentlige strand Baker Beach er ikke mindst populær på grund af de smukke fotomuligheder.
Beat museet
I San Francisco er der plads til alle. Selv dem der skiller sig lidt ud. Måske især dem der skiller sig lidt ud. En af årsagerne til dette er opstandelsen af Beatskulturen, der fandt sted i San Francisco i 50’erne og 60’erne. Jack Kerouac, Allen Ginsberg, William S. Burroughs og Gary Snider med flere mødtes oprindeligt på et universitet i New York, men det var da de alle flyttede til San Francisco og mødte ligesindede, at beatkulturen blev skabt. De var digtere og forfattere. De havde sympatier for politisk anarkisme, pacifisme samt ikke-vestlige religioner, og så gjorde de op mod den akademiske modernisme, som de selv havde været en del af. Deres aftryk i byen kan læses på hvert et gadehjørne, for uden dem var San Francisco et ganske andet. Men vil du have den helt store historiske gennemgang, så sørg for at besøg beat-museet.

Flere spændende rejseartikler

Betragt bedårende Barcelona fra en bakketop
Barcelona er en af Europas mest fascinerende byer på grund af kultur, fodbold, Gaudi og sine hemmeligheder. Kunst, kultur, arkitektur, bjerge og strand. Få byer har som Barcelona en så mangfoldig palet af attraktioner til dens mange besøgende.

7 grunde til Alanya er et hit for børnefamilier
Her er ikke færre end ti grunde til at pakke rejsekufferten for hele familien og komme afsted til den børnevenlige tyrkiske feriedestination, som er blevet danskernes mest populære i Tyrkiet.

Chania lever godt med turisterne
Man kan stadig finde det lokale islæt i danskernes favoritby.