Kos
Golden Beach
På Kos’ sydkyst ved Kefalos bugten er der strand så langt øjet rækker. Stranden eller rettere strandene går under fællesnavnet Golden Beach, men er reelt en sammensat størrelse af organiserede og ikke-organiserede strandområder. Med andre ord kan Golden Beach nydes af både dem med hang til solstole og parasoller og dem, der bare vil være et med naturen.
I samme bugtområde ved Agios Stefanos skal stranden af samme navn fremhæves for sit gyldne sand og blå vand med fascinerende udsigt til 1500 år gamle ruiner.
Kreta
Området omkring Chania er en sand danskermagnet med mange tusinde besøgende hver sommer. Strandene vest for Chania ud mod Agia Apostoli er områdets bedste siges det, men på den anden side af havnebyen i retning mod Rethymnon fra fiskerlejet Georgiouplis strækker der sig en 10 kilometer lang sandstrand. Vandet er lavt, rent og meget børnevenligt og ideelt til at se solens gang over feriedagen.
Den blå lagune Balos er et næsten caribisk alternativ til den langt mere kendte strand på sydkysten, Elafonissi.
Karpathos
Denne noget mindre kendte ø går også navnet vindens ø på grund af de særlige vindforhold, der hersker på øen har nogle af Grækenlands flotteste strande.
Apella stranden 18 kilometer fra hovedbyen Pigadia er et postkort værdigt. Eller to. Stranden er svært tilgængelig med bil og nås bedst med båd fra Pigadia. Det er til gengæld umagen værd med sin idylliske udsigt til bugt, det turkise Middelhav og de grønne pinjetræer omgivet af hvide klipper. Her er hverken hoteller eller lignende komfort. Bare feriedag og fred og ro.
Karpathos har et stort udvalg af rolige og isolerede strande, men hvis man gerne vil have en dag ved havet toppet med civilisationens goder så som tavernaer og cafeer samt solstole og parasoller så er Mikri Amopi stranden syd kilometer syd for Pigadia det gode bud. Der er faktisk tale om tre mindre strande, og det azurblå vand er til alle aldersgrupper.
Rhodos
Rhodos er en yndet ferieø og strandene ved Lindos blandt de mest populære på øen. Lange, brede sandstrande og fint rent badevand.
Lindos giver mulighed for at tilbringe en hel dag her idet byens bygninger, kirker og fæstninger fra Middelalderen fra tidligere er velbevaret og værd at besøge. De snævre næsten labyrintiske gader er hyggelige at fare vild i før endnu et dyp i bølgerne.
Sandstranden Agathi er også et charmerende og afslappende bekendtskab med fokus på komfort. Det samme gælder Afandou stranden 20 kilometer syd for Rhodos by, og Elli stranden i Rhodos by er naturligvis alene på grund af sin beliggenhed ideel for feriegæster. Som stenstrand er Elli dog ikke helt ideel for mindre børn, men større børn er godt underholdt her.
Lesbos
Den store ø Lesbos har strande for de fleste. Dem med turismens komfort og de rolige naturstrande uden moderne luksus.
Petra stranden er blandt øens mest populære. Her er solstole til leje, restauranter, cafe og glade dage ved stranden fra morgen til aften. Stranden er bred og ligger i læ, vandet er krystalklart og lavt et godt stykke ud ikke mindst til glæde for familiens mindste eller dem, som holder af at vandet ikke hurtigt bliver dybt. Der er desuden mulighed for at leje sportsudstyr.
Eftalou stranden er ganske anderledes. Det er en stenstrand, hvor fred og ro værdsættes. Her er ingen turistmæssig infrastruktur, hvorfor man skal huske at medbringe alt selv. Der er en lille lund i nærheden, hvor man kan søge skygge, men ellers er stenstranden oplagt til rolige dage eller dykkere kan udforske klipper. Eftalou er også en af Lesbos mest populære nudiststrande alt efter om man er til badebukser eller figenblad.
Zakynthos
Denne lille ø i det joniske hav har især en meget berømt strand: Navagio. Denne strand er også kendt som skibsvragsstranden på grund af det gamle skibsvrag, der stadig ligger på stranden. Bugten er smuk, vandet indbydende, men man er bestemt ikke alene her og turistbåde med glade turister kommer og afgår igen i en lind trafik.
Er man til dykning så tag til nordsiden af øen og Agios Nikolaos stranden. Sandstranden er populær og god til vandsport og med alle tænkelige bekvemmeligheder. Hvis temperamentet er til lange rolige dage under en parasol på en flot sandstrand, så er Banana Beach stedet.
Samos
Samos i det ægæiske hav lige ud for den tyrkiske kyst har tidligere været hjem for en ganske berømt matematiker og filosof nemlig Pythagoras. Der er god chance for at dette kloge hoved fra antikken har tænkt dybe tanker under en gåtur langs Samos’ flotte kyststrækning.
Det kunne være Psili Ammos stranden. I dag har denne store sandstrand god komfort og er nem at komme til. Hovedparten af øens strande er stenstrande som Potokaki, Lemonakia og Tsamadou, men har hovedsageligt sandbund og flotte grønne omgivelser til en lang varm dag på stranden.
Flere spændende rejseartikler
Tenerife for feriegæster og naturelskere
Sandstrande, varmt klima og et dramatisk landskab. Det er ikke uden grund, at mange vender tilbage til Tenerife.
5 strande på Kreta, der er værd at køre efter
Området omkring havnebyen Chania er typisk der, hvor de fleste danske turister slår sig ned, når feriekalenderen siger Kreta.
Smukke og uspolerede Azorerne
Portugal er en populær rejsedestination. Fra de vibrerende storbyer Porto og Lissabon til blomsterøen Madeira. De steder er almen kendte, for de har i årevis været et yndet rejsemål.