Universal Studios
Los Angeles er hjemsted for ikoniske Hollywood med lige så ikoniske Walk of Fame, der ærer 2500 filmstjerner. Filmbyen over dem alle med det berømte skilt på bjerget Mount Lee, og filmbyen kan besøges i Universal Studios. En lige dele forlystelsespark og fungerende filmstudie, der har produceret en lang række biografbrag fra Harry Potter til Jurassic Park. Disse blockbustere danner inspiration for parkens forlystelser med vilde rides mellem troldmænd og dinosaurer. En ferie i Los Angeles bør i det hele taget være et must for filmelskere med et besøg i magiske Disneyland.
Santa Monica
På en varm solskinsdag efter lidt tidlig shopping så trænger du måske til at blive kølet lidt ned. Santa Monica er Los Angeles’ kendte strandområde. Der er andre – og mange af dem – badestrande og tilhørende byområder langs kysten, der er behageligt nede i gear, men Santa Monica er ikke mindst berømt takket være den berømte mole ud i Stillehavets brænding. Santa Monica omfavner Los Angeles – det er her, surfere, skatere og yoga elskere bor dør om dør med tech-folk og erhvervstyper med tunge kreditkort. Husk at tjekke 3. Street ud for shopping og bare at se mennesker sive forbi. Der er næppe den type, som du ikke vil se her i Santa Monica, der aldrig sover, men dog har en rolig puls.
Grifftith Observatoriet
Det bedste fotoskud til at vise på de sociale medier, at man er i Los Angeles? Griffith Observatoriet på Mount Hollwood. Hvorfor? Hvis du stiller dig rigtigt, så kan du nemlig få et billede af dig selv foran observatoriet med det berømte Hollywood skilt i baggrunden! Og når du nu er her, så kig indenfor i observatoriet, hvis enorme kikkerter er en fabelagtig mulighed for at se ægte stjerner.
Og bliver byen med alle sine mange stjerner for overvældende, så tag på en vin tour ud i det californiske vinland, der viser en helt anden side af Englenes By.
Flere spændende rejseartikler
Betragt bedårende Barcelona fra en bakketop
Barcelona er en af Europas mest fascinerende byer på grund af kultur, fodbold, Gaudi og sine hemmeligheder. Kunst, kultur, arkitektur, bjerge og strand. Få byer har som Barcelona en så mangfoldig palet af attraktioner til dens mange besøgende.
7 grunde til Alanya er et hit for børnefamilier
Her er ikke færre end ti grunde til at pakke rejsekufferten for hele familien og komme afsted til den børnevenlige tyrkiske feriedestination, som er blevet danskernes mest populære i Tyrkiet.
Chania lever godt med turisterne
Man kan stadig finde det lokale islæt i danskernes favoritby.