logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

USA: Fem fede roadtrips

Af Søren Sorgenfri

Et af de mest ikoniske citater i amerikansk samfundshistorie må begynde med ’jeg har en drøm’. Martin Luther Kings verdensberømte tale fra 1963 har dog intet med min drøm om at gøre. Men jeg har en drøm som på mange måder er ærkeamerikansk. Nemlig at sætte sig ind i en bil, tænde for radioen og køre med kun horisonten som mål.

Storbyferie i USA er populære oversøiske rejser, men det enorme land på den anden side af Atlantens ’store dam’ har også sine vidder som attraktioner.

Og måske har du som jeg en drøm om at rejse til USA en dag. Leje en bil og tilbagelægge Amerikas mest sceniske ruter. Her har du fem af de ruter, som står på min blok.

Blue Ridge Parkway

Denne rute er på hele 800 kilometer og dækker stater som North Carolina, Virginia, West Virginia og Tennessee. Ruten går gennem bjergkæden Blue Ridge Mountainbike med blandt andet naturreservatet Smokey Mountains, der har fået sit navn efter den blå dis, der altid synes at omgive tinder og kløfter her. Ruten går desuden igennem Shenandoah-dalen kendt for sin smukke stjernehimmel.

Blue Ridge Parkway er smuk uanset årstiden, men efterårets farver giver skoene et helt særligt spil i en naturrig del af USA med et fugleliv og en diversitet, der overgår det samlede Europas.

Blue Ridge. Foto. Daveallenphoto Dreamstime.Com

Foto: Daveallenphoto Dreamstime.com

Trail Ridge Road

Dette er USA’s højest beliggende landevej og strækker sig over knap 80 kilometer gennem det smukke Colorado og ikke mindst den berømte nationalpark Rocky Mountains. Man kører over og under trægrænsen med mange muligheder for stop og afstikker undervejs til bjergsøer, vandreruter gennem skove og andre storslåede naturoplevelse med ørne hængende højt oppe over Trail Ridge Road og den særlige nordamerikanske hjort, elk med det store gevir.

Der er flere udkigspunkter undervejs på ruten, der flader ud på den anden side af 3000 meters højde med tundralignende vegetation. Dele af rute lukkes som regel af om vinteren.

Trail Ridge. Foto. Tony Campbell Dreamstime.Com

Foto: Tony Campbell Dreamstime.com

The High Road

Denne 70 kilometer lange rute løber fra Santa Fe til Taos igennem New Mexico. Med kaktusser, ørkenområder, besynderlige planter og vilde blomster og små landsbyer omdannet til kunstnerkolonier.

De mange små fotogene huse på vejen er samtidig et dyk ned i New Mexicos spanske forhistorie. Turen gennem Sangre de Cristo-bjergene som er den sydlige del af mægtige Rocky Mountains giver mindeværdige udsiger undervejs. Tag Low Road på returvejen langs berømte River Grande for at fuldende cowboy-oplevelsen.

The High Road. Foto. Wilsilver77 Dreamstime.Com

Foto: Wilsilver77 Dreamstime.com

Vestkysten

Der er gode 1000 kilometer fra San Francisco til Seattle, men de mange kilometer og timers kørsel bærer belønningen i sig selv. Fra San Francisco med den berømte bro Golden Gate videre nordpå gennem Napa Valley til staten Oregon. Vinområdet Napa Valley er et obligatorisk stop og bliv gerne hængende et par dage og nyd områdets vinlande og overnatningsmuligheder på vingårde.

Dalen er samtidig hjemsted for mange af USA’s bedste restauranter. Okay. Afsæt en uge så.

Videre langs kysten til kunsterbyen Mendocino, hvor man alt efter årstiden kan gøre, holdt og tage på hvalsafari, og derfra til Fort Bragg. En tilbagelænet kystby og et naturligt stop før ruten trækker indlands med et must stop ved Crater Lake i Oregon. USA’s dybeste sø takket være en fortid som vulkan.

Willamette dalen er en anden af USA’s smukke vinområder, hvor ikke mindst pinot noir gør sig godt.

Afsæt tid til et strandstop ved Canon Beach, når ruten igen trækker ud mod havet samt naturreservatet Mount Rainier. Derfra er det bare at trille ind i Seattle. Naturligvis med Nirvana på anlægget.

Vestkysten. Foto. Ron Kacmarcik Dreamstime.Com

Foto: Ron Kacmarcik Dreamstime.com

US Route 201

250 kilometer igennem de enorme nordamerikanske skove i staten Maine. Ruten US Route 201 går gennem ’Elsdyr kløften’ med et dyreliv fra Fairfield til den canadiske grænse, og derfor oplagt at finde med et nyt eventyr på den anden side af den canadiske grænse.

Man passerer floderne Dead og Kennebec med gode muligheder for rafting og et stop undervejs. Eller bare hold ind i en af byerne på ruten – denne del af Maine er berømt for et godt køkken og bryggerier. Og så lader du bilen stå til næste dage. Eventuelt for at blive hængende og nyde områdets gode muligheder for lystfiskeri, cykling og vandrerute.

US Route 201. Foto. Marko Bukorovic Dreamstime.Com

Foto: Marko Bukorovic Dreamstime.com