
Madeira
Blomsterøen over alle blomsterøer, som du ikke må gå glip af, hvis det er naturoplevelser, du jagter på din næste rejse. For lige fra du står af flyet, får du øje på den skønhed, som Madeira byder på. I flere år var det særligt ældre mennesker, der søgte mod de behagelige temperaturer og den storslåede natur, men Madeira er også blevet hipt blandt de yngre, der gerne vil ned og gå på nogle af øens mange vandreruter.
Madeira byder med sin placering midt i Atlanterhavet lidt nord for De Kanariske Øer naturligvis på et par gode strande og mulighed for badeferie, men det er for naturoplevelserne, at øen for alvor skiller sig ud. Og det i en sådan grad, at selv en af verdens bedste fodboldspillere nogensinde, Cristiano Ronaldo, der er født på Madeira, til trods for en statue og et museum fylder forsvindende lidt.
For Madeira er først og fremmest store naturoplevelser med alt fra vulkanske grotter, vilde vandfald, store bjerge og dykning med gamle skibsvrag, hvilket gør øen ideel for dig, der gerne vil på en aktiv ferie.
Gå fra Pico do Arieiro og til Pico Ruvio, der med sine 1.800 meter er øens højdepunkt, og måske også dit højdepunkt, hvor du kan se klippelandskabet bølge, så langt øjet rækker, og hvor skyerne danner ring om bjergtoppen som små, bløde puder af skum. På turen vil du blandt andet passere de mange vandingskanaler, levadaerne, der er en af Madeiras kendetegn, og som fortæller historien om øen som tidligere kolonimagt. Og skal du køle lidt af efter strabadserne, hvorfor så ikke gøre det i autentisk ø-stil i kystbyen Porto Moniz, hvor lavaen fra øens vulkaner har skabt naturlige pools, der sikrer en mere rolig svømmeoplevelse end det til tider oprørske Atlanterhav.
Tre seværdigheder: De botaniske haver i Monte Palace Garden, naturligt skabte lavapools i Porto Monizo og udsigten fra Pico do Arieiro.

Udvalgte charterrejser
Inspiration til charterferien

Mallorca er kærlighedens ø
Folk rejser fortsat til Mallorca for at leve livet. For Mallorca er kærlighedens ø. Og de gode nyheder er, at du ikke behøver at være millionær for at kunne få råd til at rejse af sted til en af danskernes absolut foretrukne feriedestinationer.

Chania lever godt med turisterne
Man kan stadig finde det lokale islæt i danskernes favoritby.

Porto Santo er aktiv og afslappet
Lad det være sagt med det samme: Hvis du leder efter en super-aktiv ferie med masser af sport, motion og fart over feltet, så skal du ikke rejse til Porto Santo.

Lignende destinationer

Gran Canaria
Sol, sommer og palmer. Gran Canaria er solskinsøen, hvor du er sikret godt vejr året rundt, hvilket gør øen ideel som rejsedestination, uanset om du jagter varme i de kolde danske vintermåneder, eller søger det eksotiske om sommeren.

Tenerife
Øen med det evige forår. Det gode klima gør Tenerife attraktiv hele året rundt, og selvom vejret i grove træk aldrig ændrer sig, så føles det som om, at øen er en anden, hver gang man kommer tilbage.

Chania
Kreta er ikke bare Grækenlands største ø; den har en meget stor plads i de danske ferie-hjerter som en absolut favorit.