
Stockholm
Danmark og Sverige har et drilsk hadkærlighedsforhold, som ikke mindst kommer til udtryk i sportskampe, men når det kommer til at sammenligne hovedstæder, så kan begge folkeslag tage det helt roligt. For Stockholm og København er så anderledes i forhold til hinanden, at det ikke giver mening at sammenligne, men bare glæde sig over at være gæst. Enten som turist eller på businessrejse.
Stockholm har med Skærgården og de mange lystbådehavne et markant anderledes maritimt udtryk end København, og i den svenske hovedstad er vandet sjældent ude af øje og små som store broer forbinder Stockholms mange enten grønne eller historiske bydele samt øer og holme.
Stockholms gamle bydel ’Gamla Stan’ er værd at fortabe sig i, mens man spiser en kardemommebolle. Eller to. Spis som nobelpriskomiteen på restaurant Gästabud med svenske kødboller og tyttebær på menuen. Den centrale del af Stockholm har sit eget udtryk, men den noget tungere og mere mastodontiske byggestil minder mere om Berlins finere kvarterer eller Londons finansdistrikt end Københavns gamle købmandspalæer.
Mange storbyer slår sig op på at være børnevenlige uden helt at være det. Det er Stockholm og med vanlig svensk forståelse for sammenhæng og detalje, så skal de voksne også føle sig godt underholdte. Prøv derfor Astrid Lindgren museet Junibacken – opkaldt efter bøgerne om Maddiken - eller Det Tekniske Museum, der i den grad gør op med ’nok se, men ikke røre’ pædagogikken. Museet inviterer til at deltage med stor interaktionsværdi, når børn og voksne rækker ud efter stjernerne.
Danmark bryster sig som bekendt af smørrebrød, men også her kan Stockholm være med, når der dækkes op til det store svenske kolde bord. Man behøver ikke spise sig igennem Stockholm. En byvandring med historiens vingesus på udkig efter markeder, butiksstrøg og gallerier er mere end turen værd til den svenske hovedstad.
Tre seværdigheder: Den gamle bydel Gamla Stan, kongepaladset og Skærgården.



Inspiration til storbyferien

Dublin er ikke, hvad du forventer, men bedre
Vi går inside Dublin med journalisten Tom Carstensen, der har boet i den irske hovedstad og tabte sit hjerte til den grønne ø med den dramatiske historie. Og et par pints.

Hole-in-one i smukke Alicante
Alicante er for golfentusiaster og alle andre der elsker sol og sommerdage

Historien forvandlede Gdansk til Polens Amsterdam
En lang række folkeslag har i tidens løb gjort Gdansk til en af Østersøens mest spændende byer.

Lignende destinationer

Oslo
Oslo byder bedre end så mange andre storby på natur flot blandet med arkitektur. Den smukke Oslofjord kan nydes hele året rundt, og den er et godt sted at tage sit udgangspunkt.


London
Den engelske hovedstad er kendt for sin vibrerende og næsten elektriske charme, men dagligdagslivet er værd at tage en bid af.