logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Warszawa elsker december!

Af Søren Sorgenfri

Warszawa er en populær storby året rundt, men når vinteren melder sin ankomst med frostklare dage, så sker der noget med den polske hovedstad. Den forelsker sig i julen. Og det gør den år efter år.

December måned er en lang julefest frem til den store midnatsmesse julenat. 24 dage med julemarkeder, julepyntede butikker og skøjtebaner samt traditionel vintermad.

 

Julemarkedet i dem gamle bydel skal besøges. Det er et must for julens fans. Drik derefter varm chokolade i den gamle chokoladefabrik Wedel. I Nowy Swiat finder du kager, sesam- og ingefærbrød og andre lækre lokale specialiteter. Gå en tur i de smukt oplyste og dekorerede parker, og se det tårnhøje juletræ på Zamkowy pladsen. Gør dine juleindkøb på udendørsmarkedet – byens største – ved Hala Mirowska.

Eller stå på ski på den 230 meter lange løjpe midt i byen. Med andre ord så er der jule- og decemberhygge over hele Warszawa.

I Gaden Nowy Swiat Finder Du En Lang Række Cafeer Med Traditionelle Julekager Og Andet Godt Til Den Søde Tand. Foto. Andrey Shevchenko

I gaden nowy swiat finder du en lang række cafeer med traditionelle julekager og andet godt til den søde tand.

Foto: Andrey Shevchenko