Jamaica
Hvide sandstrande, palmesus og fede rytmer? Ja tak, siger du. Så er Jamaica stedet.
Kendt som reggaemusikkens fødested så er Jamaica en sand skattekiste af smukke, frodige grønne bjerge, turkisfarvet lokkende havvand, regnskov, koralrev og floder, der bugter sig gennem landskabet.
Det lyder jo alt sammen meget skønt, men også som et land der turistmæssigt stikker i mange retninger. Det er korrekt og netop en af Jamaicas styrker som turistland.
Der er noget for familien, dem der bare vil bade eller dyrke vandsport, dem med brug for at slappe af med en bog eller noget godt i øregangene, og naturligvis for naturelskerne. Cykelfolket, vandreture, flodsejlads og alt andet skønt fra naturens hånd.
Jamaica er også kendt for at ligge i front med nogle af Caribiens bedste resorts. Montego Bay er populær hos feriefolket ikke kun på grund af et flot udbud af hoteller samt en livlig atmosfære. For naturoplevelser er Port Antonio ideelt tæt beliggende på de berømte Blue Mountains (husk den verdensberømte kaffe der kommer fra disse bjergkæder) og Ocho Rio er der, hvor krydstogtskibene ankrer op. Negril er kyststrækningen med de lange smukke strande, hvor også mange hoteller har hjemme.
Man kan ikke sige Jamaica uden at sige Bob Marley. Sjældent har en kunstner defineret et helt lands musikforståelse som kongen af reggae. Hovedstaden Kingston er reggaens epicenter, så find de indre rytmer frem og nyd musikkens vibes.
Det er også et godt sted at stifte bekendtskab med Jamaicas køkken. Naturligvis er alle verdens køkkener repræsenteret, sådan er klodens gastronomi jo også blevet globaliseret, men Jamaica står godt vagt om egne kulinariske værdier. Signaturretten er ackee med saltfisk. Ackee er en stort set ukendt frugt på vores breddegrader, og selv om den er en frugt, så tilberedes den som en grøntsag, som altså koges og kombineres med saltet fisk. Denne ret er dog også et vidnesbyrd om Jamaicas historie, idet ackee fulgte med slavehandelen fra Ghana til de caribiske egne. Så selv om Jamaica rimer på rytmer og daseri ved havet, så bør man også dykke ned i landets dystre fortid og historie.
Tre seværdigheder: Bob Marleys museum i Kingston, Negril stranden også kendt som Seven Mile Beach er ikke bare Jamaicas flotteste strandstrækning, men en af Caribiens smukkeste. Nationalparken Blue Mountain var engang et helle for slaver på flugt, men i dag er den en af klodens helt store grønne perler og en del af UNESCO’s verdensarv.
Inspiration til charterferien
Tenerife for feriegæster og naturelskere
Sandstrande, varmt klima og et dramatisk landskab. Det er ikke uden grund, at mange vender tilbage til Tenerife.
Chania lever godt med turisterne
Man kan stadig finde det lokale islæt i danskernes favoritby.
Det eneste en ferie på Gran Canaria kræver er badetøj og solcreme
Det er danskernes foretrukne ø af De Kanariske Øer – ganske givet fordi den har det hele.
Lignende destinationer
Antalya
På den del af den tyrkiske sydkyst som kaldes ’den tyrkiske riviera’ er Antalya hovedbyen og en dansk feriefavorit af de helt store.
Cypern
Hvis du sukker efter en ferie sydpå, hvor sol, strand og byliv kombineres så er Larnaca noget for dig.
Rhodos
Rhodos er en af de store græske ferieøer, som gæster vender tilbage til sommer efter sommer. Naturligvis på grund af det solrige klima, men også fordi øen har mange aktivitetsmuligheder som få andre græske øer kan matche.