
Maldiverne
Er det paradis, du søger, så er Maldiverne stedet. Øriget, der ligger i Det Indiske Ocean, og som består af i alt 1200 små koraløer, der er inddelt i 26 mindre klynger kaldet atoller, er forståeligt nok på manges bucket list over steder at besøge.
Kridhvide sandstrande? Tjek! Turkisblåt vand, der er så klart, at du kan se flere meter dybt? Tjek! Store frodige palmer? Tjek! Koraller, blæksprutter, havskildpadder og farvefulde fisk? Tjek! En gæstfri lokalbefolkning, der står klar med åbne arme til at gøre dit ophold så fantastisk så muligt? Tjek!
Maldiverne har det hele, og du oplever det fra det øjeblik, du ankommer til lufthavnen i Malé, hovedstaden på Maldiverne. For hernæst foregår transporten til dit hotel eller din bolig enten via flyvebåd eller speedbåd. Der er ikke biler på Maldiverne, der bedst kan beskrives som én stor sandstrand med en privat pool til alle sine gæster, og som du ligger der i en hængekøje mellem to kokospalmer og nyder en ”Maldivian Lady” - en cocktail bestående af hvid rom, abrikosbrandy, grenadin, appelsin og ananasjuice – er det i hvert fald svært at forestille sig, at der eksisterer noget bedre sted på jorden.
Afslapning er nøgleordet, men du kan selvfølgelig udnytte det krystalklare hav og kilometervis af uspoleret koralrev til enten at dykke eller snorkle for at se fisk og andre dyrearter i alle regnbuens farver, som bevæger sig lige under havoverfladen.
Maldiverne ligger ude i ingenting, men er tættest på Indien og Sri Lanka, hvilket også har smittet af på det maldiviske køkken. Men Maldiverne er også leveringsdygtige i sine egne lokale retter. Fisk og skaldyr spiller ikke overraskende en stor rolle, uanset om det er til forret eller dessert. Prøv fiskesuppen Garudhiya og slut så af med fiskekagen Kulhi Boakibaa til dessert for at komme hele vejen rundt om Maldiverne.
Tre seværdigheder: Det lokale marked i Malé, The Grand Friday moskeen og øen Maafushi.

Inspiration til charterferien

Chania lever godt med turisterne
Man kan stadig finde det lokale islæt i danskernes favoritby.

Tenerife for feriegæster og naturelskere
Sandstrande, varmt klima og et dramatisk landskab. Det er ikke uden grund, at mange vender tilbage til Tenerife.

Det eneste en ferie på Gran Canaria kræver er badetøj og solcreme
Det er danskernes foretrukne ø af De Kanariske Øer – ganske givet fordi den har det hele.
