Island
Der hvor Nordatlanten møder Ishavet, ligger Island med sin vidunderlige vilde natur. Med bjerge, klipper, varme bade og utroligt højt til himlen selv om skydækket kan hænge lavt over den store ø.
Hvis man har islandske bekendte, så ved man også, at de er gjort af et særligt stof og natur, og det kan ikke undre, når man først har besøgt Island. Islændinge overgiver sig ikke, det gælder sprogligt, hvor de ikke optager engelske udtryk, men finder islandske ord, der dækker, og man siger, at enhver islandsk familie har mindst en forfatter eller anden form for kunstner i familien med mod til at udtrykke sig. Fra sportens verden kender vi også Islands evne til at slå over egen vægtklasse med tanke for, hvor få mennesker nationen har. Imponerende.
Hovedstaden Reykjavik har siden 90’erne udviklet sig med stormskridt fra søvnig fiskerby og havn til super cool by i europæisk topklasse, når det kommer til byer, man bør besøge. Mode, kunst, kultur og gastronomi er skudt i vejret, og ikke overraskende så har især mange engelske topkunstnere over tid tabt deres hjerte til Reykjavik.
Gaderne Laugavegur, Bankastrætti, Austurstrætti, Lækjargata og Skolavördustigur er Reykjaviks shopping-centrum i en vibrerende by, hvor der altid er gang i et spillested eller to eftersom 2/3 af landets befolkning bor i hovedstaden. Men Island er mere end cool. Det er især den vilde og uregerlige natur på vulkanøen, der gør og giver et indtryk for livet. De varme kilder og bade er verdensberømte, ’skylinen’ udgøres af barske bjerge, der er floder med vandfald og gnistrende gletsjere i et landskab, der kan udforskes med guidede ture, til hesteryg, fra jeep eller søsiden, hvor laguner med isbjerge kan opleves. Island er et land med en lille befolkning, men med oplevelser der taler med stor stemme.
Tre seværdigheder: De varme kilder i den blå lagune (husk badetøj), Selfoss vandfaldet og aktiv vulkanvandring.
Inspiration til din ferie
Betragt bedårende Barcelona fra en bakketop
Barcelona er en af Europas mest fascinerende byer på grund af kultur, fodbold, Gaudi og sine hemmeligheder. Kunst, kultur, arkitektur, bjerge og strand. Få byer har som Barcelona en så mangfoldig palet af attraktioner til dens mange besøgende.
City Surprise: Det vidste du ikke om Bruxelles
I denne City Surprise går vi nye veje ad Bruxelles brosten for den gemmer nemlig på lidt af en juvel af en shopping-gade.
Dublin er ikke, hvad du forventer, men bedre
Vi går inside Dublin med journalisten Tom Carstensen, der har boet i den irske hovedstad og tabte sit hjerte til den grønne ø med den dramatiske historie. Og et par pints.
Lignende destinationer
Færøerne
De fleste destinationer slår på tromme for smuk natur. De fleste har også noget at have det i, men ingen af dem er som Færøerne.
Trapani
Trapani. Den store syditalienske ø er helt sin egen med vulkaner, vinmarker, bakket landskab, kulinariske oplevelser fra højeste hylde og liv.
Zürich
Vi kender Schweiz for Alpeferier og forretningsrejser, men Zürich er et behageligt bekendtskab for for eksempel en forlænget weekend. Zürich er en af Centraleuropas mest interessante kulturbyer, der stikker dybt inden for den moderne kunst.