logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Månedsrapport for Marts 2022

Marts 2022 Marts 2021 Pct. Ændring
Starter og landinger 3.478 1.553 124 % 1.925
Kommerciel traffik 2.033 325 525,5 % 1.708
GA Trafik 777 584 33 % 193
Lokal trafik 668 644 3,7 % 24
Passagerer 193.292 13.585 1322,8 % 179.707
Kommerciel trafik 192.777 13.236 1356,5 % 179.541
Ankommende 94.982 6.317 1403,6 % 88.665
Afgående 96.929 6.369 1421,9 % 90.560
Transit/transfer 866 550 57,5 % 316
GA trafik 499 339 47,2 % 160
Lokal trafik 16 10 60 % 6
Luftfragt i tons 6.992 7.456 -6,2 % -464
Import 1.528 1.843 -17,1 % -315
Eksport 5.464 5.613 -2,7 % -149

Månedsrapport for Januar-Marts 2022

januar- Marts 2022 januar- Marts 2021 Pct. Ændring
Starter og landinger 8.445 4.710 79,3 % 3.735
Kommerciel traffik 4.962 890 457,5 % 4.072
GA Trafik 1.920 1.495 28,4 % 425
Lokal trafik 1.563 2.325 -32,8 % -762
Passagerer 441.707 38.908 1035,3 % 402.799
Kommerciel trafik 440.715 37.653 1070,5 % 403.062
Ankommende 221.413 18.209 1116 % 203.204
Afgående 217.496 17.142 1168,8 % 200.354
Transit/transfer 1.806 2.302 -21,5 % -496
GA trafik 970 1.082 -10,4 % -112
Lokal trafik 22 173 -87,3 % -151
Luftfragt i tons 20.371 17.959 13,4 % 2.412
Import 5.686 4.586 24 % 1.100
Eksport 14.685 13.373 9,8 % 1.312

Sol, strand og sommerprogram i Billund Lufthavn
Med udgangen af marts og dermed udgangen af vinterprogrammet, startede sommerprogrammet i Billund Lufthavn. Herpå står der sol, strand og nye sommerdestinationer. Der har været fremgang på passagersiden i marts. På trods af nedgang i fragten i marts er der øjneåbnende stor vækst i det første kvartal.

Der er fremgang på passagersiden i Billund Lufthavn, der er gået 193.292 passagerer igennem terminalen, og det svarer til, at der kun mangler 22,2 procent flere passagerer for at være på samme niveau som i 2019. Det er både erhvervslivet og de ferierejsende, der løfter niveauet.

Der er fuld gang i de ferierejsende, hvor de klassiske vinterferiedestinationer på de kanariske øer nærmer sig indeks 90 – altså at tæt på 9 ud af 10 rejsende er tilbage – ift. 2019. Men de erhvervsrejsende er også i høj grad tilbage, hvor bl.a. den populære erhvervsrute til Amsterdam med KLM også er helt oppe på 84 procent passagerer ift. marts 2019.

– Rejsebranchen melder om gode tider med stor efterspørgsel på charterrejser, og de erhvervsrejsende melder deres ankomst igen. I det hele taget følger efterspørgslen flot det store udbud, og hvis verdenssituationen tillader det, går vi en god sommer i møde, fastslår Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Ruteåbningsfest til sommerdestinationer
Ved indgangen af sommerprogrammet i Billund Lufthavn genåbnede to flyselskaber deres store, vigtige ruter til netværkslufthavne, der i særdeleshed er efterspurgt af erhvervslivet, og som spiller en stor rolle i at åbne op til hele verden for Vestdanmark: British Airways genåbnede 27. marts til London Heathrow med syv ugentlige afgange, og Turkish Airlines genåbnede deres rute til Istanbul den 28. marts med fire ugentlige afgange.

Derudover åbnede der syv nye ruter hhv. den 27. og 28. marts til Madrid, Porto, Ibiza, Bari, Tirana, Trapani og Torino. I løbet af de næste måneder åbner en række charterdestinationer med bl.a. Corendon, og den eftertragtede rute til München med Lufthansa.

– Der har været regulær ruteåbningsfest med indgangen til sommerprogrammet. Flyselskaberne står klar til at stille den rejselængsel, som danskerne er klar til at få forløst. Der er kommet mange spændende destinationer på rutekortet til den her sommer, hvor bl.a. Madrid, Bari og Ibiza er spændende nye rejsemål fra Billund Lufthavn, fortæller Jan Hessellund.

Kvartalsstatus på luftfragten i Billund Lufthavn
Vi er allerede et kvartal inde i 2022, og væksten er ikke til at tage fejl af. Der er vækst på alle kurereflyene, og der er enorm stor interesse for at fragte gods via Billund Lufthavn. Fedex har pr. 28. marts indsat et ekstra kurerfly med fem ugentlige afgange, så de nu har to fly med i alt 10 ugentlige afgange.

I marts 2022 er der dog en nedgang på 6,2 procent ift. marts 2021. Nedgangen skyldes, at der i marts 2021 var flere chartrede fragtfly med avlsgrise til Asien, og der har ikke været i nærheden af så mange chartrede fragtfly i den her måned.

På trods af at der er nedgang i marts, kan Billund Lufthavn gøre kvartalsmæssig status på år til dato med en vækst på 13,4 procent ift. første kvartal i 2021.

– Vi kan nu krydse første kvartal i 2022 af med en tocifret vækstrate ift. sidste år. Udviklingen på vores luftfragtside går stærkt, og det sidste vækstspring er slet ikke taget endnu – vi har nogle rigtig spændende dialoger vedr. udvikling på fragtsiden, afslutter Jan Hessellund.

Billund, den 1. april 2022
Jan Hessellund