Månedsrapport for December 2021
December 2021 | December 2020 | Pct. | Ændring | |
---|---|---|---|---|
Starter og landinger | 2.687 | 1.651 | 62,7 % | 1.036 |
Kommerciel traffik | 1.918 | 439 | 336,9 % | 1.479 |
GA Trafik | 454 | 825 | -45 % | -371 |
Lokal trafik | 315 | 387 | -18,6 % | -72 |
Passagerer | 142.252 | 21.564 | 559,7 % | 120.688 |
Kommerciel trafik | 141.976 | 21.317 | 566 % | 120.659 |
Ankommende | 67.219 | 9.059 | 642 % | 58.160 |
Afgående | 74.363 | 12.100 | 514,6 % | 62.263 |
Transit/transfer | 394 | 158 | 149,4 % | 236 |
GA trafik | 254 | 242 | 5 % | 12 |
Lokal trafik | 22 | 5 | 340 % | 17 |
Luftfragt i tons | 6.422 | 6.067 | 5,9 % | 355 |
Import | 1.633 | 1.527 | 6,9 % | 106 |
Eksport | 4.789 | 4.540 | 5,5 % | 249 |
Månedsrapport for Januar-December 2021
januar- December 2021 | januar- December 2020 | Pct. | Ændring | |
---|---|---|---|---|
Starter og landinger | 30.995 | 31.248 | -0,8 % | -253 |
Kommerciel traffik | 14.030 | 13.207 | 6,2 % | 823 |
GA Trafik | 8.067 | 8.061 | 0,1 % | 6 |
Lokal trafik | 8.898 | 9.980 | -10,8 % | -1.082 |
Passagerer | 1.362.245 | 929.082 | 46,6 % | 433.163 |
Kommerciel trafik | 1.357.177 | 924.394 | 46,8 % | 432.783 |
Ankommende | 669.435 | 464.929 | 44 % | 204.506 |
Afgående | 674.450 | 445.747 | 51,3 % | 228.703 |
Transit/transfer | 13.292 | 13.718 | -3,1 % | -426 |
GA trafik | 4.772 | 4.182 | 14,1 % | 590 |
Lokal trafik | 296 | 506 | -41,5 % | -210 |
Luftfragt i tons | 77.150 | 67.149 | 14,9 % | 10.001 |
Import | 18.862 | 20.924 | -9,9 % | -2.062 |
Eksport | 58.288 | 46.225 | 26,1 % | 12.063 |
Flot juleafslutning i et år med betydelige lyspunkter i Billund Lufthavn
Udgangen af december er ligeledes udgangen af det andet år, hvor sundhedskrisen har haft en enorm påvirkning på hele verden. Det påvirker endnu en gang trafikken i Billund Lufthavn, men set tilbage over 2021 er der mange lyspunkter fra Danmarks anden største lufthavn, som tyder på en hurtig genopretning i lufthavnen.
Årets julemåned slutter flot af på trods af en beskeden nedgang af passagerer i hele måneden ift. de forrige måneder, hvor Billund Lufthavn har haft omkring 70 procent af passagerne tilbage ift. 2019. I december er der gået 142.252 passager igennem terminalen, hvilket svarer til 63,0 procent af december 2019 og en vækst på 559,7 procent ift. december 2020.
På årsbasis er passagertallet i 2021 vækstet med 46,6 procent ift. 2020. Og det ender med en passagernedgang på 63,4 procent ift. 2019
Nedgangen i december skyldes en afmatning i starten af måneden, hvor der normalvis er mange erhvervsrejsende. Men i løbet af juleferien var der travlt i Billund Lufthavn.
– Juleferien slutter faktisk af på et ligeså højt niveau, som de forrige måneder. Men nedgangen i december skyldes umiddelbart en afmatning af de erhvervsrejsende i starten af december. Her er der normalvis høj rejseintensitet med erhvervsrejsende, der lige skal have det sidste på plads inden juleferie. Så alt i alt er vi tilfredse med niveauet i december og foråret, fastslår Jan Hessellund
Udsigt til et betydeligt bedre år end 2021
Det andet år med Corona som en klods om benet er gået, og det har haft en enorm betydning for luftfarten og Billund Lufthavn. Det første halvår af 2021 var luftfarten de facto lukket ned grundet rejserestriktioner og rejsevejledninger. Ved Coronapassets indtog 1. juli begyndte pilen for alvor at pege opad for Billund Lufthavn, og det har den gjort lige indtil den beskedne nedgang i december.
Den første måned i 2022 bliver formentligt ikke prangende i lufthavnen, men der er annonceret en lang række nyheder i Billund Lufthavn, som får Jan Hessellund til at se lyst på året, der kommer.
– Vi har i hele 2021 fået enorm stor anerkendelse af flyselskaberne, der har investeret massivt i ruter fra Billund Lufthavn. Det er blevet til to nye flyselskaber – Vueling og Swiss, ny Ryanair-base og hele 21 nye ruter. Og af flere omgange har vi periodevist nærmet os samme passagertal som i 2019, understreger Jan Hessellund, der i stor grad giver områdets stærke økonomi æren for flyselskabernes interesse:
– Anerkendelsen fra flyselskaberne stammer fra, at Billund Lufthavn ligger i hjertet af et købestærkt Vestdanmark: Et enormt globalt erhvervsliv med mange erhvervsrejsende, rejseglade vestdanskere, og vestdanske attraktioner herunder UNESCO-områder og let tilgængelighed til de danske storbyer, der tiltrækker udenlandske turister. Og så stemmer vores analyser overens med flyselskaberne, og det giver god grund til at se optimistisk på 2022. Som tidlig julegave annoncerede Lufthansa en ny rute til München med opstart til maj, og den kommende sommer vil Corendon åbne ny base med flere ruter og charterdestinationer. Ryanair har annonceret seks nye ruter til deres sommerprogram. Og meget mere. Når vinterens virus-situation ændrer sig til det bedre, vil passagertallet endnu engang stige.
Succesrig månedsafslutning på et succesrigt år i fragten i Billund Lufthavn
Afslutningen på december i fragtcenteret i Billund Lufthavn slutter med en vækst på 11,7 procent ift. december i 2019 og 5,9 procent ift. 2020. Det er i god tråd med resten af året, hvor fragtcenteret lukker året ned med en årlig vækst på 4,2 procent ift. rekord- og sammenligningsåret 2019 og 14,9 procent ift. 2020.
Det vækker stor begejstring hos Jan Hessellund, at Billund Lufthavn kan understøtte dansk erhvervsliv med eksport til hele verden. Der har været store fragtudfordringer på land og til vands, og her har Billund Lufthavn, speditører og transportører for alvor stemplet ind og igen vist kompetencer og gode samarbejdsevner.
– Fremgangen i december markerer et helt og et særdeles godt år på fragtsiden. Vi har understøttet det danske erhvervsliv med at få deres eksportvarer ud i verden, mens det har været svært på land og til vands. Vi har fat i den lange ende og er gode til det, vi gør. Vi er i god dialog med speditører, transportører og andre aktører, der er relevante for fragten i luften, så der er spændende aktiviteter på vej i 2022, hvor vi ligeledes forventer yderligere fremgang, afslutter Jan Hessellund.
Billund, den 3. januar 2022
Jan Hessellund