logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Månedsrapport for Februar 2023

Februar 2023 Februar 2022 Pct. Ændring
Starter og landinger 2.968 2.476 19,9 % 492
Kommerciel traffik 1.991 1.455 36,8 % 536
GA Trafik 612 568 7,7 % 44
Lokal trafik 365 453 -19,4 % -88
Passagerer 208.393 136.322 52,9 % 72.071
Kommerciel trafik 207.962 135.958 53 % 72.004
Ankommende 102.716 67.995 51,1 % 34.721
Afgående 102.126 67.569 51,1 % 34.557
Transit/transfer 3.120 394 691,9 % 2.726
GA trafik 423 358 18,2 % 65
Lokal trafik 8 6 33,3 % 2
Luftfragt i tons 4.873 6.666 -26,9 % -1.793
Import 1.052 1.754 -40 % -702
Eksport 3.821 4.912 -22,2 % -1.091

Månedsrapport for Januar-Februar 2023

januar- Februar 2023 januar- Februar 2022 Pct. Ændring
Starter og landinger 6.069 4.967 22,2 % 1.102
Kommerciel traffik 4.193 2.929 43,2 % 1.264
GA Trafik 1.147 1.143 0,3 % 4
Lokal trafik 729 895 -18,5 % -166
Passagerer 422.411 248.415 70 % 173.996
Kommerciel trafik 421.704 247.938 70,1 % 173.766
Ankommende 208.485 126.431 64,9 % 82.054
Afgående 205.289 120.567 70,3 % 84.722
Transit/transfer 7.930 940 743,6 % 6.990
GA trafik 649 471 37,8 % 178
Lokal trafik 58 6 866,7 % 52
Luftfragt i tons 10.425 13.379 -22,1 % -2.954
Import 2.460 4.158 -40,8 % -1.698
Eksport 7.965 9.221 -13,6 % -1.256

Rekordniveau og rutenyheder i Billund Lufthavn
Februar har budt på høj aktivitet på passagersiden, mens der var forventet nedgang i luftfragten. På både passager- og luftfragtsiden er der optimisme at spore i Billund Lufthavn, der snart går ind i en begivenhedsrig sommersæson.

I februar gik der 208.393 passagerer igennem terminalen i Billund Lufthavn. Det giver en vækst i passagerer på 52,9 procent forhold til februar 2022. For mange danskere står februar på vinterferie. Vinterferiens populære destinationer var storby- og skidestinationerne.

Vinterferien nåede i år rekordhøjder, hvor der var flere passagerer end i vinterferien i både 2022, 2021 og 2019. Antallet af passagerer nærmede sig vinterferiens rekordniveau, der blev sat i 2020 lige inden Covid-19 for alvor brød igennem.

– Vinterferieaktiviteten var i år på niveau med rekorden i februar 2020. Men der var flere passagerer end i både 2019, 2021 og 2022. Der har været stor tilslutning til vores storby- og skidestinationer, og vi oplever, at flere og flere tager flyet mod de sneklædte bjerge i vinterferien. Med den aktivitet forventer vi, at den tendens fortsætter næste vinter, siger Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Mange nye ruteåbninger til sommersæsonen
Flere nye ruter kommer til Billund Lufthavn i den kommende sommersæson, som begynder ved udgangen af marts. Air Greenland starter deres rute til Grønland. Brussels Airlines igangsætter deres forbindelse til Bruxelles for første gang siden Covid. Austrian Airlines starter 4. april med deres rute til Wien. Vueling genåbner deres direkte flyvninger til Paris, de øger ligeledes antallet af afgange til Barcelona og Malaga, og Air France øger med flere afgange. Derudover åbner Ryanair ruter til Berlin og Sardinien den 27. marts og til Valencia den 3. maj.

– Aktiviteten på passagersiden ser ind i en god periode. Der er mange nye destinationer på vej, som erhvervslivet og turismeindustrien har efterspurgt. Vueling oplever også medgang og øger antallet af afgange på deres Parisrute, fortæller Jan Hessellund og fortsætter:

– Med Brussels Airlines og Austrian Airlines bliver der tilføjet to nye netværkslufthavne, hvilket i høj grad er til fordel for erhvervslivet. Begge er ligeledes spændende turistdestinationer til eksempelvis en forlænget weekend. Brussels Airlines vil også have stor betydning for den politiske sammenhæng mellem Vestdanmark og Bruxelles. Så vi går optimistiske ind i den sidste måned med vinterprogram og ser frem til et aktivt sommerprogram.

Optimisme i luftfragten trods nedgang
I februar blev der fragtet 4.873 tons. Det er en nedgang på 26,9 procent ift. samme måned sidste år. Det var i februar sidste år, at Billund Lufthavn lagde rammer til verdens daværende største fragtfly fyldt med værnemidler. Flyet ankom som en sløjfe på luftbroen, der sendte store mængder værnemidler til de danske kommuner.

På trods af, at importen har været særligt stille, er der optimisme at spore for de næste par måneder med nye tiltag og øget aktivitet.

– Vi mærker en generel afmatning på markedet, hvor det i særdeleshed rammer importen. Så vi har nedgang i februar, men vi har gang i nogle spændende dialoger, som vi glæder os til at løfte sløret for, afslutter Jan Hessellund.


Faktaboks:

Nye ruter:
- Brussels Airlines til Bruxelles fra d. 26. marts.
- Air Greenland til Grønland fra d. 29. marts.
- Austrian Airlines til Wien fra d. 4. April.
- Ryanair til Berlin og Sardinien fra d. fra d. 27. marts og Valencia fra d. 3. maj.
Vuelings nyheder:
- Genåbner ruten til Paris med to ugentlige afgange.
- Flere afgange til Barcelona og Malaga med hhv. 5 og 7 ugentlige afgange.

Mangler du stadig at finde ud af, hvor turen skal gå hen denne sommer? Find meget mere inspiration i vores destinationsunivers: https://www.bll.dk/destinationer/.


Faktaboks:

Læs vores månedskommentarer og pressemeddelelser lige når de udkommer. Bliv abonnent og få pressemeddelelserne sendt direkte til din indbakke.

Abonner på vores pressemeddelelser via vores presserum: https://www.bll.dk/om-lufthavnen/presse/pressemeddelelser/

Billund, den 1. marts 2023
Jan Hessellund