Månedsrapport for April 2024
April 2024 | April 2023 | Pct. | Ændring | |
---|---|---|---|---|
Starter og landinger | 4.172 | 4.266 | -2,2 % | -94 |
Kommerciel traffik | 3.064 | 2.995 | 2,3 % | 69 |
GA Trafik | 729 | 705 | 3,4 % | 24 |
Lokal trafik | 379 | 566 | -33 % | -187 |
Passagerer | 317.394 | 345.396 | -8,1 % | -28.002 |
Kommerciel trafik | 316.874 | 345.038 | -8,2 % | -28.164 |
Ankommende | 161.929 | 175.012 | -7,5 % | -13.083 |
Afgående | 153.181 | 166.630 | -8,1 % | -13.449 |
Transit/transfer | 1.764 | 3.396 | -48,1 % | -1.632 |
GA trafik | 503 | 358 | 40,5 % | 145 |
Lokal trafik | 17 | 0 | 0 % | 17 |
Luftfragt i tons | 7.363 | 5.727 | 28,6 % | 1.636 |
Import | 2.339 | 1.353 | 72,9 % | 986 |
Eksport | 5.024 | 4.374 | 14,9 % | 650 |
Månedsrapport for Januar-April 2024
januar- April 2024 | januar- April 2023 | Pct. | Ændring | |
---|---|---|---|---|
Starter og landinger | 12.927 | 13.920 | -7,1 % | -993 |
Kommerciel traffik | 9.407 | 9.583 | -1,8 % | -176 |
GA Trafik | 2.343 | 2.558 | -8,4 % | -215 |
Lokal trafik | 1.177 | 1.779 | -33,8 % | -602 |
Passagerer | 970.941 | 1.013.306 | -4,2 % | -42.365 |
Kommerciel trafik | 969.310 | 1.011.705 | -4,2 % | -42.395 |
Ankommende | 483.731 | 500.867 | -3,4 % | -17.136 |
Afgående | 477.593 | 496.636 | -3,8 % | -19.043 |
Transit/transfer | 7.986 | 14.202 | -43,8 % | -6.216 |
GA trafik | 1.568 | 1.511 | 3,8 % | 57 |
Lokal trafik | 63 | 90 | -30 % | -27 |
Luftfragt i tons | 28.990 | 23.029 | 25,9 % | 5.961 |
Import | 8.631 | 5.540 | 55,8 % | 3.091 |
Eksport | 20.359 | 17.489 | 16,4 % | 2.870 |
Billund Lufthavn tager hul på et stort sommerprogram
Årets anden forårsmåned bød på fortsat vækst til netværksselskaberne, og luftfragten holder det høje niveau.
Terminalen summer af aktivitet i Billund Lufthavn, for sommertrafikprogrammet har nu været i gang i en måned. Det betyder flere fly og flere rejsende end i vintersæsonen. I april var der 317.394 rejsende gennem Billund Lufthavn. Det er en forventet tilbagegang på 8,1 procent i forhold til samme måned sidste år. Tendensen, at lavprisselskaberne har færre flysæder, men netværksselskaberne er i vækst, fortsætter.
–Sidste år faldt påsken i april, og vi oplever derfor en tilbagegang på passagertallet i forhold til sidste år. Måneden er også en helligdag fattigere, fordi Store Bededag er afskaffet, og vi ved, at denne forlængede weekend ofte har været brugt til et citybreak i udlandet. Vi ser ind i en maj og juni måned, hvor vi er tilbage på samme kapacitet som sidste år, så vi forventer et niveau, der ligner rekordåret, som sommersæsonen skrider frem, siger Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.
En begivenhedsrig måned
I april oplevede Billund Lufthavn en hændelse, der trak overskrifter landet over. Lørdag d. 20. april lukkede en formodet bombetrussel terminalen ned i ni timer, hvor cirka 10.000 rejsende blev påvirket.
– Vi vil gerne takke alle for den store forståelse, vi er blevet mødt med i forbindelse med hændelsen. Det var en historisk dag for Billund Lufthavn, som desværre påvirkede mange gæster og deres pårørende og deres rejser til og fra verden, siger Jan Hessellund.
Den efterfølgende uge bød på den store ruteudviklingskonference, Routes Europe, der i år foregik i Aarhus. Med en så stor begivenhed i Billunds baghave var Vestdanmarks internationale lufthavn massivt til stede med en stor lounge i Scandinavian Center Aarhus, hvor konferencen fandt sted.
– Vi oplevede rigtig god respons fra andre lufthavne og flyselskaber, der satte pris på vores innovative måde at markedsføre os på til årets Routes Europe. Det var nogle gode dage med mange møder, som vi håber kommer til at bære frugt på rutefronten, siger Jan Hessellund.
Luftfragt vækster fortsat tocifret
Fragtmængderne følger de sidste måneder med vækst. Der blev i april håndteret 7.363 tons luftfragt i Billund Lufthavn. Det er en vækst på 28,6 procent i forhold til samme måned sidste år.
– Vores stigende cargoaktiviteter bekræfter vores position som en førende spiller inden for luftfragt. Den tilfredsstillende vækst er resultatet af en dedikeret indsats fra vores medarbejdere og samarbejdspartnere samt en effektiv strategi for at øge trafikken fra eksisterende kunder og tiltrække og betjene nye fragtflyselskaber, siger Jan Hessellund.
Billund, den 1. maj 2024
Jan Hessellund