logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Månedsrapport for Maj 2025

Maj 2025 Maj 2024 Pct. Ændring
Starter og landinger 4.095 4.865 -15,8 % -770
Kommerciel traffik 2.665 3.383 -21,2 % -718
GA Trafik 1.027 813 26,3 % 214
Lokal trafik 403 669 -39,8 % -266
Passagerer 263.771 381.827 -30,9 % -118.056
Kommerciel trafik 262.986 381.092 -31 % -118.106
Ankommende 128.144 187.152 -31,5 % -59.008
Afgående 134.580 192.786 -30,2 % -58.206
Transit/transfer 262 1.154 -77,3 % -892
GA trafik 785 706 11,2 % 79
Lokal trafik 0 29 -100 % -29
Luftfragt i tons 7.621 7.805 -2,4 % -184
Import 2.602 2.596 0,2 % 6
Eksport 5.019 5.209 -3,6 % -190

Månedsrapport for Januar-Maj 2025

januar- Maj 2025 januar- Maj 2024 Pct. Ændring
Starter og landinger 15.908 17.792 -10,6 % -1.884
Kommerciel traffik 10.328 12.790 -19,2 % -2.462
GA Trafik 3.972 3.156 25,9 % 816
Lokal trafik 1.608 1.846 -12,9 % -238
Passagerer 1.139.973 1.352.768 -15,7 % -212.795
Kommerciel trafik 1.137.362 1.350.402 -15,8 % -213.040
Ankommende 569.656 670.883 -15,1 % -101.227
Afgående 566.614 670.379 -15,5 % -103.765
Transit/transfer 1.092 9.140 -88,1 % -8.048
GA trafik 2.569 2.274 13 % 295
Lokal trafik 42 92 -54,3 % -50
Luftfragt i tons 34.839 36.795 -5,3 % -1.956
Import 10.716 11.227 -4,6 % -511
Eksport 24.123 25.568 -5,7 % -1.445

Nye ruter og flere afgange fra
Billund Lufthavn i de kommende uger
Sommeren byder på nye rejsemuligheder – og et par danske favoritter er med på listen.

Hola eller Hello? Uanset om du foretrækker at hilse på spansk eller engelsk, åbner de kommende uger op for nye muligheder fra Billund Lufthavn – og måske endda for at træne sprogøret en smule. To af danskernes favoritdestinationer, Barcelona og London Gatwick, får nye forbindelser med henholdsvis Vueling og Norwegian fra juni.

Med nye ruter, flere afgange og udvidelser på både charter- og rutenettet er der godt nyt for både ferierejsende og forretningsfolk. Det netop overståede ishockey-VM i Herning tiltrak et ekstraordinært antal rejsende gennem Billund Lufthavn. Herning markerede sig ikke blot som en ideel værtsby på det internationale sportskort – men Billund Lufthavn fungerede også som knudepunkt for et væld af hold og fans. Blandt andet transporterede Swiss Air cirka 2.000 fans til kampene i Jyske Bank Boxen.

– I maj 2025 sammenlignet med maj 2024 er vores netværkstrafik steget med hele 18 procent. Det er en flot fremgang, som viser, at de rejsende efterspørger vores stærke forbindelser med flyselskaber som KLM, SAS, Air France, LOT og Lufthansa. I rene tal er det 30.000 flere rejsende. Samtidig er vi glade for, at både Wizz Air og Norwegian har så stor succes med deres nuværende ruter, at de udvider markant i de kommende uger og måneder, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Wizz Air åbner fem nye ruter til Østeuropa
Det ungarske lavprisselskab Wizz Air udvider sit program i Billund med fem nye destinationer: Cluj-Napoca og Chisinau i Rumænien, Gdansk og Katowice i Polen og Vilnius i Litauen. Med de nye ruter når selskabet op på 23 ugentlige afgange fra Billund – og giver dermed endnu flere muligheder for at opleve Østeuropa direkte fra Vestdanmark.

Norwegian styrker både sol og storby
Norwegian lancerer en ny rute til London-Gatwick med seks ugentlige afgange fra den 30. juni. Samtidig øges antallet af afgange til Alicante og Málaga, og begge ruter forlænges til vinterprogrammet 2025/26. I forvejen flyver det norske selskab til Mallorca og Oslo fra Billund. Det betyder, at rejselystne danskere kan finde både sol og storby – året rundt.

– Herhjemme er det også positivt at se, at SAS-ruten til København er kommet rigtig godt fra start. De fire daglige afgange bruges flittigt af både forretningsrejsende og feriegæster med videre forbindelser. På sommerruten med DAT til Bornholm er der i år sat lidt flere sæder til salg, og vi forventer stor efterspørgsel frem til midten af oktober, hvor ruten lukker ned for vinteren. Endelig melder charterselskaberne om masser af muligheder for at finde den helt rigtige sommerrejse, fortæller Jan Hessellund.

Samlet set rejste 263.771 passagerer fra Billund Lufthavn i maj 2025. Det var 30,9 procent færre end maj 2024. Nedgangen skyldes den manglende trafik fra Ryanair, som i maj 2024 tegnede sig for cirka 120.000 rejsende. Mængden af luftfragt i maj var stabil på et højt niveau. I alt blev der fragtet 7.621 tons i maj. Der var 2,4 procent mindre end i maj sidste år, men over det forventede for måneden. 

- Mængden af luftfragt vidner om en generel høj aktivitet på tværs af alle de operatører, der sender luftfragt ind og ud af lufthavnen. Og vi ser fortsat pæn aktivitet på e-Commerce, hvor stadig flere kunder benytter vores fleksible services, siger Jan Hessellund.

Billund, den 2. juni 2025
Jan Hessellund