logo
logo

Søg

0 Resultater

sider
produkter

Månedsrapport for december 2018

december 2018 december 2017 Pct. Ændring
Starter og landinger 3.344 3.446 -3 % -102
Rutetrafik 2.022 1.939 4,3 % 83
Chartertrafik 471 485 -2,9 % -14
Anden trafik 469 504 -6,9 % -35
Lokal trafik 382 518 -26,3 % -136
Passagerer 202.405 195.509 3,5 % 6.896
Rutetrafik indland 5.770 7.225 -20,1 % -1.455
Ankommende 2.652 3.491 -24 % -839
Afgående 3.118 3.734 -16,5 % -616
Transit/transfer 0 0 0 % 0
Rutetrafik udland 158.283 150.198 5,4 % 8.085
Ankommende 76.878 73.022 5,3 % 3.856
Afgående 81.175 76.826 5,7 % 4.349
Transit/transfer 230 350 -34,3 % -120
Chartertrafik 37.987 37.675 0,8 % 312
Ankommende 17.193 18.550 -7,3 % -1.357
Afgående 18.360 19.125 -4 % -765
Transit/transfer 2.434 0 0 % 2.434
Anden trafik 332 403 -17,6 % -71
Lokal trafik 33 8 312,5 % 25
Luftfragt i tons 5.466 6.013 -9,1 % -547
Import 1.801 1.922 -6,3 % -121
Eksport 3.665 4.091 -10,4 % -426

Månedsrapport for Januar-december 2018

januar- december 2018 januar- december 2017 Pct. Ændring
Starter og landinger 58.599 54.271 8 % 4.328
Rutetrafik 28.638 28.052 2,1 % 586
Chartertrafik 9.151 8.999 1,7 % 152
Anden trafik 8.449 8.274 2,1 % 175
Lokal trafik 12.361 8.946 38,2 % 3.415
Passagerer 3.506.209 3.375.363 3,9 % 130.846
Rutetrafik indland 112.980 117.190 -3,6 % -4.210
Ankommende 55.328 57.801 -4,3 % -2.473
Afgående 57.652 59.389 -2,9 % -1.737
Transit/transfer 0 0 0 % 0
Rutetrafik udland 2.507.894 2.349.048 6,8 % 158.846
Ankommende 1.253.892 1.172.368 7 % 81.524
Afgående 1.249.296 1.173.176 6,5 % 76.120
Transit/transfer 4.706 3.504 34,3 % 1.202
Chartertrafik 875.713 901.108 -2,8 % -25.395
Ankommende 428.306 445.857 -3,9 % -17.551
Afgående 431.385 446.019 -3,3 % -14.634
Transit/transfer 16.022 9.232 73,5 % 6.790
Anden trafik 8.541 7.514 13,7 % 1.027
Lokal trafik 1.081 503 114,9 % 578
Luftfragt i tons 73.221 72.470 1 % 751
Import 25.199 25.696 -1,9 % -497
Eksport 48.022 46.774 2,7 % 1.248

3,5 millioner passagerer og ny milepæl for Billund Lufthavn

I dagene mellem jul og nytår rejste passager nummer 3,5 million gennem Billund Lufthavn, og derved passerede lufthavnen endnu engang et skarpt hjørne og satte ny rekord. ”Det er kun to år siden, lufthavnen kom over 3 millioner passagerer for første gang nogensinde, så det er imponerede, at vi på så kort tid har kunnet vokse med 500.000 passagerer” siger en glad Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Helt nøjagtigt rejste 3.506.209 passagerer gennem terminalen, hvilket er en stigning på 3,9%, og derved bød lufthavnen velkommen til godt 130.000 nye passagerer i 2018.

202.405 passagerer rejste gennem lufthavnen i december, der således blev den travleste december i lufthavnens historie. ”Det er første gang, vi har over 200.000 passagerer i december – det er i øvrigt generelt en positiv tendens, vi har set i 2018, hvor trafikken i alle måneder på året nu er blevet løftet til et niveau på mindst 200.000 passagerer. Dette er selvfølgelig en naturlig udvikling af det hurtigt voksende ruteudbud, samt de øgede muligheder for at rejse oversøisk via de mange europæiske trafikknudepunkter også her i vintermånederne”, fortsætter Jan Hessellund.

2018 blev således det niende år i træk, at lufthavnen kunne melde om stigning i passagertallet. ”Det stigende antal flyruter og passagerer betyder også, at vi er i fuld gang med at kigge på vores terminal og den fremtidige kapacitet til vækst. I det kommende efterår afslutter vi byggeriet af vores terminaludvidelse mod øst og glæder os meget til at tage de 6.500 nye etagemeter i brug”, siger Jan Hessellund. Samtidig udvider lufthavnen denne vinter kapaciteten i bagageanlægget betragteligt samt fordobler størrelsen på lufthavnens business class lounge ’King Amlet’. ”Det er nødvendigt at udvide vores kapacitet nu, for at vi kan sikre, at vi også i fremtiden kan tilbyde vores flyselskaber og passagerer en god, professionel og hurtig service og derved fastholde, at vi er vestdanskernes foretrukne lufthavn”, fastslår Jan Hessellund.  

Væksten i 2018 sker på baggrund af, at flere flyselskaber; Widerøe, Wizz Air, Ryanair og LOT, har åbnet en række nye ruter, og samtidig har flyselskaberne fastholdt en historisk høj belægning på flyene fra Billund. Desværre har en historisk varm sommer samt Primera Airs konkurs trukket lidt i den modsatte retning.

”Der er også god grund til optimisme for 2019. Norwegian har netop offentliggjort nye ruter fra Billund til Malaga, Mallorca, Algarve samt Azorerne og tager dermed over, hvor Primera Air slap. Samtidig åbner Ryanair og Wizz Air i foråret nye ruter til Prag, Edinburgh, Kiev og Krakow - herudover sætter Lufthansa samt Air Baltic væsentlig flere afgange ind på deres ruter til Frankfurt og Riga”, siger en positiv Jan Hessellund.

Cargo Center Billund ekspederede 73.221 tons gods, hvilket er en stigning på 751 tons, svarende til 1,0 %. Igen i år er eksporten steget og nærmer sig nu 50.000 tons årligt, mens det desværre er gået den modsatte vej med importen. Alt i alt en tilfredsstillende godsmængde i et hårdt presset marked. Lufthavnens Cargo Center spiller en fortsat stor rolle i den vestdanske infrastruktur og sikrer sammen med flyselskaberne let og hurtig adgang til de globale markeder for produkterne fra den vestdanske industri og internethandel.

2019 venter forude, og i lufthavnen imødeser vi det nye år med stor fortrøstning og spænding. Tak til passagerer, kunder, samarbejdspartnere og leverandører for en fin indsats og godt samarbejde i året, der er gået. Et godt og lykkebringende nytår til alle.

Billund, den 2. januar 2019
Jan Hessellund